Arkiv


  Dansk Politihundeforening

Birkerød Afdeling

 


Hvalpe/lydighedshold

Så er vi klar til at starte nyt hvalpe- og lydighedsshold op den  6. marts 2019 kl. 17.30.

Holdet vil blive for både hvalpe og dem som ønsker at deltage på et lydighedshold, alt efter hvor mange der tilmelder sig.

Hvis dette kunne have Jeres interesse, så udfyld formularen under fanen Træning og vi vender tilbage hurtigst muligt :-)

Julefrokost lørdag den 15. december kl. 12.30

Så nærmer tiden sig med julehygge, gaver og julefrokoster. Traditionen tro skal vi også have julefrokost i PH Birkerød.

Det bliver lørdag den 15. december kl. 12.30. Der er selvfølgelig mulighed for at træne først, og så dækker vi op til julebuffet ved 12-tiden, og får nogle hyggelige timer sammen.


Tilmelding til Maj-Britt eller skriv dig på tavlen i klubben senest den 2. december.


Denne herlige fornøjelse koster kun kr. 100,- incl. drikkevarer. I kan indbetale enten til klubbens konto eller betale kontant på dagen.

Vi håber at se mange af jer.

Klubmesterskab - 27. oktober

Er I klar til klubmesterskabet på lørdag? Vi starter i klubben kl. 8.30 med morgenmad, og så kører vi ned til Greenesminde og starter

kl. 9. Vi kører alle øvelser igennem inden vi slutter af med frokost ved 13-tiden.

Træningsweekend i PH Birkerød 16 juni - 17 juni


Friske hundeførere, inspirerende instruktører og ivrige hunde. Overskyet, knap så varmt = perfekt træningsvejr. Hvad mere kan man forlange en sommer weekend i juni?

Lørdag stod den på spor- og bidetræning. Efter en god morgenmad i klubhuset delte vi os på de to poster.

Jan indførte os i spor disciplinens mysterier, som jo slet ikke er så mystisk, hvis blot man husker på en af træningens læresætninger: ”Keep it simple.


Vi fik inspiration, gode råd og tips. Helt sikkert noget at arbejde videre på, og som kan hjælpe os videre og forbedre vores sporfærdigheder.

25 MAJ 2018


Persondataloven i Politihundeforeningen i Birkerød


Den 25. maj træder en ny persondatalov i kraft. Det betyder, at det skal være synligt for vores medlemmer, hvilke personoplysninger vi gemmer og hvad vi bruger dem til.


Følgende data indsamler og gemmer vi på vores medlemmer:



Til brug for medlemsregistrering:


Navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato og e-mail


Disse oplysninger gemmer vi i vores digitale medlemskartotek, og videregiver dem til hovedforeningen til godkendelse og registrering.


Vi beder også medlemmer om at se en kopi af straffeattest, men denne vil IKKE blive opbevaret i afdelingen.


Yderligere oplysninger vi registrerer:


* Indbetaling af årligt kontingent


* Tilmeldinger til hold og visning af forsikring/vaccination


* Figurant og dommer uddannelser (Uddannelsesoplysninger deles med hovedforeningen)


* Eventuelle udleverede nøgler


* Tilmeldinger til arrangementer og konkurrencer


* Udmeldelsesdato


* Opnåede konkurrenceresultater. Disse registreres kun på resultatoversigter samt i eventuelle artikler på hjemmesiden.



Oplysninger på tidligere medlemmer opbevares i op til 5 år, såfremt der er tale om medlemmer der har kårede hunde, har deltaget i konkurrencer og/eller er uddannet dommer eller figurant.


Tidligere medlemmer der ikke har opnået kåring eller har gennemført dommer/figurant uddannelse, vil blive slettet inden for et år efter udmeldelse.


Oplysninger på medlemmer der efter ophør, stadig har nøgler til klubhuset, gemmes så længe nøgler ikke er afleveret.


Enhver person der er registreret som medlem eller tidligere medlem, kan ved henvendelse til bestyrelsen, altid få oplyst hvilke oplysninger afdelingen har registreret der vedrører medlemmet.


Personoplysninger vedr. konkurrencer m.m. der er publiceret i artikler på hjemmesiden, kan efter ønske fra et medlem slettes.

8. NOV 2017


Hej alle,

 

Så nærmer vi os snart tiden med julepynt, juleknas og julefrokoster med sild og snaps samt andre traditionelle juleretter. Vi skal selvfølgelig også have julefrokost i PH regi for medlemmer og pårørende. Men lidt utraditionelt bliver det i år helstegt pattegris med tilbehør, som Mads har lovet at stå for. Til dessert skal vi dog have ris a la mande.

 

Julefrokosten bliver lørdag den 9. december kl. 13, så der er mulighed for at træne først. Prisen bliver kr. 100,- pr. person inkl. drikkevarer.

 

Frist for tilmelding er lørdag d. 25. november enten på tavlen i klubben eller ved at melde tilbage til Maj-Britt på mail.

 

Vi glæder os til at se jer

 

På bestyrelsens vegne

Maj-Britt