Hvalpehold


  Dansk Politihundeforening

Birkerød Afdeling

 




Hvalpe/motivationshold


Der startes hvalpe/motivationshold op den, 

Holdet vil blive for både hvalpe og dem som ønsker at deltage på et lydighedshold, alt efter hvor mange der tilmelder sig.

Hvis dette kunne have Jeres interesse, så udfyld formularen nedenfor og vi vender tilbage hurtigst muligt :-)

Hvalpe/motivations hold


At en hundehvalp i den såkaldte prægningsfase fra 2 til 8 mdr. har daglig, fysisk kontakt med mennesker er en absolut nødvendighed, hvis hvalpen siden skal udvikle sig til at blive et harmonisk medlem af familien.


Lige så vigtigt er det, at hvalpen snarest efter ankomsten til sit nye hjem får startet indlæring af de mest grundlæggende lydighedsøvelser. Dels er hvalpen indenfor det første halve år meget lærenem og dels vil en ulydig hund hurtigt blive en plage for sine omgivelser.


Som det fremgår af annonce her i bladet, starter Birkerød Politihundeforening hvalpekursus  hvor alle ejere af hvalpe med store hunderacer kan deltage, blot skal vaccinationsprogrammet og hundeforsikring være i orden, hvalpen skal være ca. 8 uger og hundeføreren skal være fyldt 15 år.


På kurset lærer hvalpene blandt andet at gå pænt i snor og komme, når der bliver kaldt, afdækning, halsgivning, spring, næse- og boldmotivation samt indlæring af spor. Praktik veksler med teori på træningspladsen, så der ikke arbejdes for længe ad gangen med de unge hunde. I det hele taget bliver der lagt stor vægt på, at indlæring foregår som en form for leg, så der bliver tale om et fornøjeligt samvær mellem hund og ejer.

Da den nye hvalp gerne skulle være et anliggende for hele familien, anbefales det, at alle møder op og følger med i kurset. Der skal kun betales for hver enkelt deltagende hund.